Back to All Events

KONCERT MED SONJA HALD. KL 21:30. GRATIS ⚓️

GRATIS KONCERT PÅ HANSTHOLMADBAR

Sonja Hald blev dannet af frontfigur Jonas Dahl, ved hjemkomsten til Danmark efter 5 års eksil i Berlin, hvor han havde levet af at spille sit engelsksproget materiale på gaden. Bandet fik hurtigt opmærksomhed med sangen "Du ka' dø af den der", som bl.a opnåede air play hos DR P6 Beat. Også trioen Folkeklubben fik ørerne op for denne sang og bandet, og tog Sonja Hald med som supportband på deres forårstour i 2014. 

Bag enhver stor mand står en stærk kvinde, og inden i Sonja Hald finder man 5 stolte mandfolk med eller uden jysk hårpragt.
Sonja barsler den 15. marts med et insisterende debutalbum, ”Vækstplanen” som er kulminationen på et stort 2014 for bandet, der vandt Karrierekanonen i august og siden varmede alle hjerter op på efterårsturné med Magtens Korridorer.

Den tidsløse musik kommer helt ud i krogene af et eget univers med kæmpestore guitarer, bundalvorlige trommer og bas, en sælsom blanding af elektronisk habengut samt – naturligvis – nøje afmålt banjospil. Altsammen placeret uærbødig rundt om Dahls uafviseligt nærværende stemme. Er det folk? Nej, egentlig ikke. Er det rock? Nej, heller ikke rigtigt. Er det Sonja? Ja, det er det da.

Men det er på Madbaren LØRDAG DEN 5 november. 

Koncertstart 21:30 Entre Gratis.
Der er de pladser der er. Kom, tror altså det bliver drønhyggeligt.

Later Event: January 1
Tømmermænds koncert