GiroNyt.png

GIRO HANSTHOLM MADBAR

Giro hanstholm madbar

2023

Løbet

Giro Hanstholm Madbar løber af stabelen lørdag d. 24. august 2024 (version 8,0) og starter og slutter ved Hanstholm Madbar.

Løbets formål er i al sin enkelthed at få piger og drenge i alle aldre med hang til racercykler og stramtsiddende tøj, ud på en længere cykeltur afstemt efter den tilmeldte hastighed.

Vi kører i 3 grupper “hygge”, “øvede” og “turbo”. Under tilmelding skriver du din forventede hastighed, og du vil af løbsledelsen blive placeret i den gruppe, som matcher dig bedst. Der vil i år være begrænset mulighed for at skifte gruppe på dagen, og da kun efter aftale med løbsledelsen. Dette er indført for at undgå, at de tilmeldte ikke presses unødigt jfr. løbets formål.

Der er ingen præmier, da det er det hyggelige samvær og den fælles interesse for racercykler, der er i højsædet.

Ruterne er ikke begunstiget af høje stigninger, men bakkerne er givetvis tilsat lidt modvind, hvilket nok skal sætte sine spor i benene.

Sikkerhed ligger Hanstholm Madbar meget på sinde. Derfor er vi meget glade for, at vores samarbejdspartnere med et sponsorat har gjort det muligt indgå aftale med BMW Race Marchall og deres super dedikerede folk.

Hjelm er påbudt, og der køres efter færdselsreglerne.

Husk at tjekke dine dæk og slanger, så får du det bedste ud af turen, det gør dagen sjovere.

Venlig hilsen løbsledelsen

Morten og Peter 


Dagens program

  8:45    Tjek ind og let morgenmad

9:45     Info og herefter holdfoto

10:00    Afgang efter valgte gennemsnitshastighed

13:30    Frokost og den uundgåelige cykelquiz og naturligvis hygge.

Herefter vil det være tid til hyggeligt samvær. Eventen slutter kl. 16:00

Søger du overnatning i forbindelse med løbet, så er der p.t. ingen ledige lejligheder på Madbaren (kontakt da peter@hanstholmmadbar.dk) ellers kan vi henvise til Hotel Hanstholm.


Forplejning

Under tjek ind vil der være kaffe, juice samt boller med ost, nutella , honning og marmelade.

Med på turen vil der være mulighed for at “tanke” energi.

Der vil være depot midtvejs, som vil være parat med energidrik og sodavand, tillige med kiks, myslibars og bananer.

Ved hjemkomst samles vi i teltet hvor fadølsanlægget er tilsluttet, salatbaren fyldt op og frokosten parat. Til maden serveres en øl eller vand efter ønske. Så er der dømt cykelsnak, og mon ikke Morten disker op med en legendarisk cykelquiz??


TILMELDING og Betaling

Ved din tilmelding accepterer du at have læst afsnittet om GDPR.

Prisen på kr. 350 (incl. moms) fastholdes og dækker deltagelsen i løbet samt forplejning. Beløbet kan indbetales via MobilePay - 30172606 (Peter) eller overførsel til kontonummer 9308-4586739544. I begge tilfælde bedes du opgive dit mobilnummer + navn så din indbetaling kan identificeres.
Det er ikke nødvendigt at betale allerede nu, du vil blive kontaktet når det er aktuelt for at bevare pladsen.

Maksimum antal ryttere 65.


Ruter 2024

Ruterne er ikke endelige endnu, hvorfor nedenstående er 2023 - ruter, tilmeldte ryttere vil få besked om de endelige ruter, således at uploadning til computer vil være muligt.

Der vil som sædvanlig være depot midtvejs.

Vi cykler efter mottoet: Sammen ud og sammen hjem.

Ruterne kan med fordel downloades til din cykelcomputer.

Har du behov for en GPX-fil (eller anden filtype), send da en mail til peter@hanstholmmadbar.dk og vi undersøger muligheden herfor.


Samarbejdspartnere


Har du spørgsmål til ovennævnte kan Peter kontaktes uden for arbejdstid (hverdage 8:15 til 16:15) på mobil 30172606 eller mail: peter@hanstholmmadbar.dk

NYT LOGO.jpg